”Hvornår bliver man til nogen?”, spørger musiker Jacob Venndt retorisk i begyndelsen af Opgang2 Turnéteaters nye ungdomsforestilling Ingen. Publikum får ikke et svar, men vi lærer, at ingen er ingen, og alle er nogen.

[Anmeldereksemplar] Benni Bødkers bog Den dobbelte grav er ikke læsning for sarte sjæle. Jeg er nok også virkelig en bangebuks, når det kommer til gys. Både i bogform og som film. Alligevel bliver jeg tiltrukket af Bødkers historier, der kredser om mytologi og overtro. Og…

Dansefilmen Dirty Dancing fra 1987 – med Patrick Swayze og Jennifer Grey i de to bærende roller som danseren Johnny Castle og den korrekte fars-pige Baby – er for mange en ægte filmklassiker. Og det er netop disse fans, musicalversion på vellykket vis henvender sig til.

[Anmeldereksemplar] Som barn syntes jeg, at historien i Frændeløs var både spændende og rørende. Især sætningen »nu var jeg både frændeløs og venneløs,« gjorde enormt indtryk på mig. Derfor var jeg også lidt spændt på at genlæse bogen i den nye udgave fra Gads lette…

[Anmeldereksemplar] Min hale er en ganske særlig billedbog, der handler om at være (og elske) sig selv, uanset hvad omverdenen og sociale normer foreskriver.

Black Box Dance Companys Punk – A rebel never dies tager fat på det oprørske i alle former med seks stærke dansere på scenen i en mestendels interessant koreografi.

Frida Kahlo har fået en enorm renæssance som symbol på kampen for kvinders rettigheder. Derfor virker Amira Jasmina Jensens monolog, Viva la Frida, om den mexicanske kvinde også helt aktuel.

Louise Schouw Teaters version af Sværdet i stenen er en fortælling om to børns venskab – og det fanger helt sikkert målgruppen bedre end en historie om magtkampe og kærlighed.

[Anmeldereksemplarer] Oktober plejer at betyde efterår, læsning i tusmørke og masser af udklædte børn til Halloween. Selvom 2020 nok ikke lige er året til ‘slik eller ballade’ hos alle naboerne, så kan man jo godt skabe lidt Halloween-stemning derhjemme. Og her er Sådan bliver du-bøgerne…

Jeg holder efterårsferie sammen med mand og børn. Og det er skønt! Især fordi vi ingen planer har. I går læste jeg Tine Høegs Tour de Chambre, som var lige så god som hendes debut Nye rejsende.