[sponsoreret / pressebillet]
Dansk er titlen på en ny forestilling på Teatret Svalegangen i Aarhus. På plakaterne har forestillingen fået undertitlen, En pæredansk integrationskomedie og teatrets beskrivelse lover “en integrationskomedie uden frelste moraler og indvandrere, der taler ‘perker-dansk'”.
Men egentlig er det netop det, som Dansk er.
En integrationskomedie
En flygtning, kridhvide danskere, en påtrængende telefonsælger, en niqab-klædt kvinde, der råber “svin”, en overentusiastisk dansklærer, en tysktalende læge, en stønnende prostitueret og en særdeles rød/hvid jul. Det er essensen af Dansk.
Dansk handler om Hassan (virkelig velspillet af Alvin Olid Bursøe), der er flygtning fra Syrien. Hans møde med danskerne, sproget og forholdet til den lettere excentriske underbo Liza spillet af Anna Nøhr Tolstrup.
Han taler i starten gebrokkent dansk med den uundgåelige sammenblanding af en/et og har især vanskeligt ved at forstå de mange danske talemåder, som “at tage noget i stiv arm.”
Hassan opfører sig som forventet. Men hans udseende er alternativt. Han er iklædt fuldt klovnekostume og -sminke. Lige fra de overdimensionerede sko til den halvskallede, rødkrøllede paryk på toppen.
Og i skarp kontrast til Hassan er alle de danskere, han møder, iklædt lyst tøj. Han er altså tydeligvis anderledes end samfundets normer. Det er nærmest skåret ud i pap.
Samfundsdebat eller ren underholdning?
Dansk er skrevet af dramatiker Aleksa Okanovic, der bl.a. også var manden bag forestillingen Tvang på Katapult tidligere i år (se indlægget her).
Til tider er replikkerne skarpe og rammer direkte ind i noget, der på samme tid virker velkendt og tåkrummende.
Som da Hassan er på date med den danske pige, Mia (også spillet af Anna Nøhr Tolstrup), der er fuldt optaget af sin mobil og af at dele billeder af de to på sociale medier med kommentarer som “På date med en flygtning”, hvorefter hun siger til Hassan, “Du taler virkelig godt dansk”.
Mere stereotypt bliver det ikke. Og der kan ikke være mange blandt publikum, som ikke føler sig ramt på den ene eller den anden vis. Men hvis ideen er at lave en integrationskomedie helt uden moraler, så bliver forestillingen jo i sig selv overflødig.
Grammatik og talemåder
Gradvist i løbet af forestillingen afklæder Hassan sig sine klovneklæder. Del for del smides ud over scenekanten. Og til slut er også han iklædt lyst, skandinavisk tøj og endda blond paryk over sin klovnesminke.
Hassan er så afgjort en komisk person. Og komedien dukker op til overfladen i små brudstykker. Men det er en hårfin balancegang fra dramaet, som er den virkelige historie bag.
For i stykkets sidste minutter dukker et stærkt, personligt dilemma op . Hvilket, skal ikke afsløres her. Men Hassans indre konflikt italesættes, det personlige drama træder frem og så slutter forestillingen.
Det er i virkeligheden super ærgerligt. For den personlige skæbne- og kærlighedsfortælling virker langt mere interessant at se iscenesat end endnu en indvandrers udvikling fra udenlansk til tvangsfordansket.
Et studie i rødt og hvidt
Instruktør Morten Lundgaard har med Dansk taget fat i et enormt emne. Det kunne være optrevlingen af danskheden, oplevelsen af Danmark fra flygtningens synsvinkel, de mange besværlige regler om ophold og familiesammenføring eller meget, meget andet.
Men det hele bliver kun overfladisk berørt. Og selvom der står komedie på plakaten, så er det ikke for alvor morsomt.
Dansk er kort sagt en fin oplevelse, men også en lidt for let version af den klassiske integrationshistorie, hvor de dybere emner og mere relevante historier overses til fordel for de hurtige replikker og den overordnede historie.
Dansk. Mevirkende: Alvin Olid Bursøe, Anna Nøhr Tolstrup, Rie Nørgaard og Mads Nørby. Dramatiker: Aleksa Okanovic. Instruktør: Morten Lundgaard. Scenograf: Stine Martinsen. Lys: Steffen Ilfeldt. Lyd: Anton Bast. Spiller på Svalegangen til 4. november. Derefter Danmarksturné.