[Sponsoreret indlæg / pressebillet]
Vandreforestilling! Det var ikke et begreb, der lå forrest i min bevidsthed bare et år tilbage. Men begrebet vandreforestilling er måske det nye sort inden for scenekunst.
I hvert fald har jeg set intet mindre end to forskellige vandreforestillinger i denne uge. I tirsdags var det Fragt på Aarhus Teater (se min anmeldelse her) og i går så jeg Tekeraoi Am Mananga! Held og lykke på din rejse – en turnérende vandreforestilling fra Next Door Project.
Fokus på klimaforandringer
Tekeraoi Am Mananga (som betyder Held og lykke på din rejse) er en koreograferet performance, der sætter fokus på de globale problemstillinger og klimaforandringer – og i særdeleshed på det lille øsamfund Kiribati midt i Stillehavet. En øgruppe, der inden for overskuelig fremtid vil blive oversvømmet af den stigende vandstand i verdenshavene.
Publikum er iført høretelefoner som ved en audiowalk. Lydsiden er et mix mellem præindspillede lydeffekter og live musik fra de to musikere, Akaka Maemae (ukulele og sang) og Anne Eltard (violin), som følger med rundt i byens rum.
Musikken, som er skabt af de to musikere i fællesskab, skaber sammen med resten af lydbilledet en perfekt stemning til den performance, som de tre dansere, Kaatita Kabwaba, Carina Raffel og Lars Gregersen, udfører.
På en vandring gennem byen (i dette tilfælde Aarhus) oplever publikum små tableauer, hvor danserne akkompagneret af de to musikere tydeligt fremviser en verden, hvor vandstanden er stigende. De klatrer på væggene (som for at komme væk fra vandet) og de lader vandet overstige dem, så de (tilsyneladende) dækkes fuldkomment.
Udelukkende med deres kropssprog, bevægelser og mimik viser de publikum de konsekvenser, som den stigende vandstand har for mennesker i udsatte områder. Både fysisk og følelsesmæssigt.
Ingen løftede pegefingre
Tekeraoi Am Mananga! er som en lang, meditativ vandring gennem byen. En fin måde at sætte fokus på globale problematikker uden løftede pegefingre eller forsøg på at placere skyld.
Det er et oplæg til eftertanke, til debat og til handling. Forestillingen var annonceret som en performance om klimaforandringer. Og det var det. Men det var også meget mere end det.
Tekeraoi Am Mananga! er decideret rørende og slutningen var både uventet og i sig selv en smuk oplevelse!
Budskabet bliver ganske enkelt mere autentisk og troværdigt, fordi den ene halvdel af de medvirkende rent faktisk kommer fra Kiribati.
Del med andre
Afslutningsvist møder publikum Pelenise Alofa, som er en del af The Kiribati Climate Action Network. Hun fortæller om sit land, deres traditioner og om klimaproblematikkerne i almindelighed.
Det bliver på intet tidspunkt belærende, men opleves i langt højere grad som et menneske, der rækker hånden ud. Ikke for at bede om hjælp til sig selv, men for at anspore publikum til at tænke og overveje, hvad hver enkelt kan gøre.
Der er plads til samtale omkring klimaforandringer. Og mulighed for at stille spørgsmål til den lille delegation fra Kiribati.
Jeg fik en pakke med the fra Kiribati. The, som jeg kan byde dem på, der har lyst til at høre om forestillingen og de klimaforandringer, som man ønsker at sætte fokus på.
Så har du lyst til en snak og en kop the, så giv endelig lyd.
Tekeraoi Am Mananga! – Held og lykke på din rejse.
Iscenesættelse: Ingrid Tranum Velásquez. Medvirkende: Akaka Maemae, Kaatita Kabwaba, Carina Raffel, Lars Gregersen, Anne Eltard. Klimaaktør: Pelenise Alofa.
Er på turné rundt i Danmark og spiller i Aarhus frem til 20. august.
Derefter i København den 25.-27. august.