Der findes næppe mange voksne, som ikke har stiftet bekendtskab med Astrid Lindgrens fortællinger i deres barneår. Med god grund. For Astrid Lindgrens historier hører til blandt de allerbedste til trods for de mange år, de efterhånden har på bagen.
Én af de helt store historier er efter min mening den om Ronja Røverdatter. Om den lille pige, der bliver født midt under et frygteligt uvejr ind i en familie af røvere midt i en skov. Om naturen, magien og om kærligheden, der kan overvinde alt.
Uhygge og eventyr
Da jeg var barn fandt jeg på samme tid historien om Ronja Røverdatter dragende og lidt uhyggeligt. Jeg syntes, at skovheksene og grådværgene var vældigt skræmmende. Men jeg beundrede Ronja for hendes ukuelige mod og hendes standhaftige kærlighed til Birk.
For et par år siden introducerede vi historien om Ronja Røverdatter for vores egne børn. De var fuldkommen solgt. De elskede historien og hele universet fra første færd.
Jeg tror fuldt og fast på, at hvis blot historien er god nok, så behøver børn ingen billeder eller anden ekstra underholdning undervejs i fortællingen. Og mine to børn havde ingen problemer med at holde koncentrationen undervejs, selvom vi hørte historien på lydbog og den derfor var helt uden illustrationer at kigge på.
Manga-Ronja i japansk tegnefilm
Forlaget Gyldendal har i år valgt at genudgive Ronja Røverdatter i en ny udgave. Teksten er den samme – med en lidt opdateret tegnsætning – men illustrationerne er nye og helt anderledes end de gamle.
Det er Manga-tegneren, Katsuya Kondo, der står bag de nye illustrationer. Fine, farvestrålende tegninger, der minder om de populære tegnefilm om Pokemón, der har fået en renæssance i de senere år.
Tegningerne i bogen stammer fra en ny japansk tegnefilmsserie om Ronja Røverdatter. Og ideen med også at videreføre Manga-universet i bogen er god.
Når der er Manga-billeder på forsiden, er oddsene for, at børn tager bogen ned fra hylderne sikkert noget større. Og hvis det kan få flere børn til at læse Astrid Lindgren, og så længe historien er den samme, gode fortælling, så er det jo ret smart.
Når jeg sidder her med de to udgaver sammen, så kan jeg dog ikke benægte, at jeg stadig hælder til den gamle. Men det skyldes jo nok hovedsageligt, at det er sådan, som Astrid Lindgrens bøger så ud i min barndom. Der er noget vældigt nostalgisk over den udgave for mig.
Læs den, lyt den, syng dem
Når jeg nu er ved Ronja Røverdatter, så bliver jeg nødt til også at nævne sangene fra Sebastians musical. Udover, at de er ørehængere, som både børn og voksne hurtigt kan synge med på, så fortæller de faktisk også stort set hele historien på fineste vis.
Så der er uendelige muligheder for at stifte bekendtskab eller genopleve Ronja Røverdatter. Du kan læse den (med eller uden Manga-illustrationer). Du kan lytte til historien på lydbog. Eller du kan høre Sebastians sange og synge med i vilden sky. Det ville Ronja sikkert have syntes godt om.
Astrid Lindgren: Ronja Røverdatter
Udgivet af Gyldendal 16. februar 2017 (i den nye udgave)
Min datter og jeg stod forleden i den den lokale boghandel og talte om de to Ronja-udgivelser.
Den nye er fin, men den gamle er ‘den rigtige’ – for som du skriver, sådan så Astrid Lindgren bøger ud, da mor var barn.
Min datter er 12 år, hun er vokset op med Ilon Wiklands illustrationer, men er også vant til den japanske manga-streg. Hun mener, at den originale bogudgivelse er ‘mere rigtig’ fordi Ronja ser alt for ung ud den nye udgave.
– Jeg synes, min datter har en pointe. Selvom Ronjas alder vist ikke er nævnt i bogen, så er det svært, ikke at tolke hende til at være 10-12 år og i fuld gang med at løsrive sig.
Men uanset hvilken udgave man foretrækker, er det en dejlig dejlig historie. Tak Astrid ❤️
Ja. Det med hvilken version, der er den “rigtige” handler som regel om barndomsminder. Og jeg kan godt se, at Ronja ser noget ung ud i Manga-udgaven. Men det gør alle personerne i Manga vel egentlig altid. Og uanset hvilken version fremtidens børn og unge vælger, så er det sikkert lige godt. Bare de lærer historierne at kende!
Hej:-) er der billeder på alle siderne i den nye? Vil gerne læse den for min søn, men han nægter den gamle, fordi der ikke er billeder nok…
Desværre. Mængden af billeder er vist nogenlunde den samme som i den gamle udgave. Men i den nye er de selvfølgelig i farver. Så lidt anderledes er den.