I sommer var jeg på en nostalgisk rejse gennem mine egne barndomsminder, da jeg genlæste L.M. Montgomerys tre første bøger om Anne fra Grønnebakken.

På den ene side fascinerer det mig, hvorfor netop disse historier om en forældreløs, canadisk pige er blevet så stor en succes. På den anden side undrer det mig ikke spor. Jeg er vild med Anne, og har altid været det! Og det inkl de forskellige tv-serier, der bygger på bøgerne… 

Ja, historiernes livssyn og ikke mindst forholdet mellem kønnene er fuldstændigt forældet, men det er også bare bøger fra en anden tid. Den perfekte form for historielæsning, der aldrig bliver kedelig.

Da jeg var færdig med den tredje bog opdagede jeg, at der er endnu flere bøger i serien. Om Anne og Gilberts liv sammen som familie med børn. Dem kendte jeg ikke, og jeg ved ikke helt, om jeg skal læse dem også. I min verden er fortællingen sluttet med de tos forening. Men hvis andre har læst dem og har holdninger til sagen, hører jeg dem gerne.