Lise Villadsens Kvantespring er en stærk og vigtig ungdomsbog om hvordan angst kan påvirke en hel families liv.
Astrid går i 1.g og burde være en glad, bekymringsfri teenager. Men hendes storesøster Cecilie lider af svær angst og kæmper med at klare sig igennem gymnasiets sidste år.
Astrid agerer støttepædagog for sin søster døgnet rundt. Hun følger hende i skole, trøster hende på skolens toilet, ringer efter moren, når søsteren ikke kan overskue verden, nusser hende, putter hende og pakker hende ind i vat. Hele Astrids liv handler om Cecilie. Cecilies behov og Cecilies ønsker.
Men til trods for søsterens udfordringer lever Astrid også dele af sit liv. Hun udvikler sig og oplever nyt, som de fleste andre på hendes alder. Men hvor alt det nye burde være ren glæde og nysgerrighed, præges det hos Astrid også af dårlig samvittighed over for den søster, der ikke rigtigt kommer videre.
»Engang følte jeg, vi var tvillinger. Nu føler jeg, jeg er ved at vokse fra hende«.
Et vigtigt tema
Angst fylder i alt for mange børn og unges liv. Og derfor er fortællingen også vigtig for både unge læsere og for deres voksne. Jeg fik gentagne gange ondt i maven over Astrids blinde forældre, der ikke ser, at deres handlinger – og ikke mindst mangel på samme – ødelægger begge pigernes teenageliv.
Cecilies angst er ikke noget, der lige kan fikses, men psykisk sygdom bør aldrig være det raske barns ansvar. Og det får Villadsens fortalt uden løftede pegefingre eller udpenslede moraler.
Astrid er en ensom pige, der ofrer sig egen ungdom for søsteren. Hun føler sig overset og direkte ignoreret af forældrene.
»Alt det, jeg oplever, bliver som sædvanlig inde i mig.«
Heldigvis dukker nye mennesker op i Astrids liv (og mennesker, der vender tilbage), som mere eller mindre direkte sætter skub i forandringer i den rigtige retning. Men vejen mod en lysere tilværelse er stadig lang.
Lise Villadsen: Kvantespring
Udgivet af Gyldendal 22. maj 2020