Jeg holder efterårsferie sammen med mand og børn. Og det er skønt! Især fordi vi ingen planer har. I går læste jeg Tine Høegs Tour de Chambre, som var lige så god som hendes debut Nye rejsende.

Jeg er ret vild med Tine Høegs sprog og hele digtroman-formen. Det er fortællinger skåret helt ind til benet men alligevel sprængfyldt af liv og følelser. Det er virkelig endnu en veldrejet roman, hun har begået. 

Den svære to’er

Tour de Chambre handler om Asta, der arbejder på sin anden roman, som viser sig at blive helt anderledes, end hun havde ventet. Et plot, der placerer romanen i gråzonen mellem fiktion og personlig fortælling. Ikke direkte autobiografi, da personerne i bogen har andre navne, men alligevel. 

Man hører tit om den svære to’er. Især når forfattere har så stor succes med deres debut, som Tine Høeg. Men uanset om bogen har været let eller svær at skrive, så er det en vellykket to’er.

Modsat Nye rejsende er handlingen i Tour de Chambre lidt vanskelig at gengive uden at spoile bogen fuldstændig. Men formen – og den stødt fremadskridende fortælling – driver læsningen hurtigt frem. Faktisk så hurtigt, at det er svært at lægge bogen fra sig for at holde en pause.

Men den slags luksusproblemer betyder jo intet på en feriedag. Desuden var det ret sjovt med den diskrete hentydning til de kærlighedshungrende pendlere i Nye rejsende:

»Jeg tvinger mig selv til Næstved

forfatterbesøg på gymnasiet

jeg er irritabel allerede i regionaltoget,
toilettet er optaget på hele turen og jeg er
næsten sikker på jeg så to mennesker gå derind«

Jeg var vild med Tour de Chambre. Og jeg håber, at Tine Høeg vil fortsætte med at skrive digtromaner. Det kan noget!

Tine Høeg: Tour de Chambre
Udgivet af Gutkind 27. maj 2020

Du kan læse mere om bogen her.

Jeg har tidligere skrevet om både bog og teaterversion af Nye rejsende her og her.