I sommer anbefalede min veninde mig at læse Den underjordiske jernbane’. Så det gjorde jeg, og jeg var vild med den! 

Colson Whiteheads roman foregår i sydstaterne tilbage da slavehandel stadig var hverdag. Bogen handler om den unge slave Cora, hendes familie et par generationer tilbage, hendes liv på plantagen og ikke mindst hendes flugt.

Realisme og fantasi i forening

Historien veksler mellem indblik i de forskellige personers liv. Fra Coras mor til den ihærdige slavefanger, som aldrig opgiver at finde sit bytte.

Den underjordiske jernbane er stærk læsning med fuldstændigt nøgterne opremsninger af helt utænkelige uhyrligheder. Piskning som afstraffelse af en slave er den mindste form for onde, Whitehead beskriver. De afstraffelsesmetoder, plantageejeren i fortællingen her bruger, er ganske enkelt umenneskelige. Og det værste er, at det nok er et troværdigt billede af datidens virkelighed, der tegnes. 

Der er ingen blandt læsere, der kan undre sig over, at Cora hellere vil risikere sit liv ved en flugt, end blive på plantagen.

Det, der gør romanen så speciel er hele ideen om, at den underjordiske jernbane er en fysisk, eksisterende jernbane. Cora flygter rent faktisk med et tog, der kører under jorden. Det gør bogens fortælling til et interessant mix mellem virkelig, gruvækkende historiefortælling og fantasi. Jeg var i hvert fald fanget af historien fra start til slut. Og ville ønske, den var længere.

Colson Whitehead: Den underjordiske jernbane
Udgivet af Politikens forlag 24. maj 2018

Du kan læse mere om bogen her.