Langt de fleste mennesker har et forhold til Pippi Langstrømpe. Altså ikke personligt, naturligvis. Men stort set alle kender Astrid Lindgrens skæve romankarakter med de strittende orange fletninger og det ukuelige gå-på-mod.

Og der er også en særlig grund til, at den selvstændige pige er kendt og elsket verden over. For hun får børn til at tro på, at de kan alt, hvis bare de kaster sig ud i det.

Min helt egen Pippi

Vi har to forskellige versioner af bogen om Pippi Langstrømpe herhjemme. Den ene fik jeg i julegave i 1986 (det står på titelbladet med min mors håndskrift) og den anden fik min datter i sidste uge.

Der er sket lidt med sproget fra den gamle til den nye oversættelse. F.eks. er Pippis far nu ‘Sydhavskonge’ i stedet for ‘Negerkonge’. Men ellers er historien den samme som altid, og illustrationerne lige så.

Men hvorfor var det så lige, at min datter fik den nye Pippi Langstrømpe-bog? Jo, det gjorde hun, fordi hun på mange måder selv er lidt en Pippi. Hun er ni år gammel og har en stålsat tro på, at hvis hun bare øver sig, så kan hun blive vildt god til alt. Og indtil videre fungerer det for hende.

Hun øver sig og er mere ihærdig og fokuseret end jeg nogensinde har været. Og hun går målrettet efter det, hun gerne vil opnå. Uanset om det er at spare op til en ny seng eller lære at spille på et instrument.

I forrige uge blev hun spurgt, om hun havde lyst til at medvirke i kulturprogrammet Kræs på Radio4, for at tale om den nye Pippi-bog. Det ville hun naturligvis gerne. En ægte Pippi takker aldrig nej til lidt opmærksomhed.

Hvis du har lyst til at lytte til programmet, kan du finde det som podcast lige her. Og så kan du jo i samme ombæring høre om hendes egne bøger om modige killinger.

Personligt synes jeg jo, at hun er helt vildt fantastisk og dygtig. Hun er i hvert fald min yndlings-Pippi!

Astrid Lindgren: Pippi Langstrømpe
Udgivet af Gyldendal 17. marts 2020

Du kan læse mere om bogen her.

Og den kan naturligvis lånes på eReolen som lydbog eller ebog, hvis du gerne vil høre historien før Corona-isolationen er ovre. Det er dog den gamle oversættelse, du finder der. Til gengæld er den indtalt af Thomas Winding, og det er et klart plus!