[Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget] 

Det er ikke ofte, jeg får mulighed for at skrive om bøger og teater på samme tid. Men det er dog tilfældet med Jagten på det gode menneske.

Fokus på Karin Michaëlis

Jagten på det gode menneske er titlen på Julie Maj Jacobsens teaterforestilling om Karin Michaëlis, der havde premiere på BaggårdTeatret i Svendborg i februar i Anders Budde Christensens iscenesættelse.

Og det er også titlen på en ny bog udgivet på Politikens forlag i starten af marts, der indeholder hele Jacobsens dramatiske tekst, samt en række kortere tekster og essays om netop Karin Michaëlis.

I bogens første afsnit skriver Janni Schjødt Kold, der er kommunikationschef på BaggårdTeatret blandt andet:

»det er vores håb at udbrede ny dansk dramatik som litteratur og samtidig i samarbejde med Svendborg Bibliotek at sætte fokus på en stor, men underkendt forfatter og humanist.«

Musikalsk hyldestteater

I teaterforestillingen står Meike Bahnsen i front som Karin Michaëlis. Til iscenesættelsen har musiker og sangskriver Katinka Bjerregaard skrevet nye sange, som hun fremfører på scenen. Teksterne til disse sange er ligeledes trykt i bogen, der er lidt af en moppedreng på næsten 300 store sider. Selvom det er interessant at læse sangteksterne, er det intet imod at høre dem fremført af Katinkas sprøde stemme i teatersalen.

Både forestilling og bog er en lang hyldest til Karin Michaëlis. Men ikke på den forherligende vis. Michaëlis er fuld af fejl og træffer dårlige valg, alt imens hun er en forrygende forfatter, der nyder anerkendelse internationalt. Men netop denne alsidighed skaber en helhed. Et menneske.

Forestillingen igennem omtales Karin Michaëlis som grim, hvilket både står i skarp kontrast til skuespiller Meike Bahnsens smukke ydre, og til nogle af de beskrivelser, vi møder i bogen.

Bo Tao Michaëlis, der i øvrigt er barnebarn af Sophus Michaëlis – Karins første mand – skriver blandt andet i sit indlæg Trold og Tao:

»Ingen mænd kunne lade være med at begære denne erotisk buttede, sexet skeløjede brunette med et indtagende smil og en skarp intelligens forklædt som smittende enfoldighed.«

En kendt ukendt

Det gentages adskillige gange, at Karin Michaëlis er en næsten ukendt, dansk forfatter. En kvinde, der nød enorm hæder i udlandet i sin tid, men blev latterliggjort og siden glemt i Danmark. Og hun var måske nok røget ud af fokus i en lang årrække, men gennem de seneste år er jeg dog stødt på hendes navn i flere sammenhænge. For nylig var hun vist også en del af den noget omdiskuterede serie på DR med Øgendahl og de store forfattere, hvor hun blev spillet af Aalborg Teaters Ena Spottag.

Bo Tao Michaëlis skriver, at Karin Michaëlis var »en dansk berømthed, som op til Anden Verdenskrig nok var den mest verdensberømte af alle samtiden danske forfattere.«

Der er ingen tvivl om, at Karin Michaëlis står i skyggen af andre samtidige Svendborg-forfattere som Tom Kristensen og Bertolt Brecht, men noget kunne tyde på, at hun er på vej tilbage mod toppen igen.

Blandede essays

Foruden den dramatiske tekst og sangteksterne indeholder bogen også syv esssays af forskellig længde og vinkling.

Amalie Langballes har en klar mission om at lokke nye læsere ind i Michaëlis’ forfatterskab. I Min veninde Karin opremser hun ligheder mellem sit eget og Karin Michaëlis’ forfatterskab og ikke mindst mellem den samtid, som de to skriver sig ind i:

»Jeg kunne også fortælle dig, hvor chokerende det var i slutningen af det 19. og starten af det 20. århundrede at skrive ærligt om de aspekter af den kvindelige eksistens. Og jeg kunne også fortælle dig, hvor chokerende det er, at de samme ting stadig chokerer i det 21. århundrede.«

De øvrige essays i bogen spænder bredt. Der er de historiske gennemgange som Anna Wegeners, der handler om forfatterens journalistiske virke med fokus på Politiken, og Beverley Driver Eddys fortælling om Karin Michaëlis’ liv i USA og hendes forkærlighed for at skrive bøger om sine venners liv.

Der er et meget personligt essay fra Sine Bang Nielsen, som handler om de mange flygtninge, Karin Michaëlis husede, og en (ikke helt klar) sammenhæng med Bang Nielsens egne veninders liv indeholdende engagement i Kirkeasyl og psykiatriske udfordringer.

Og så er der Angela Huemers essay om den rejselystne Bibi-karakter fra Michaëlis’ børnebøger. Huemers tekst bliver dog temmelig indforstået med masser af navne på personer Karin Michaëlis mødte, og små anekdoter om hendes møder med andre Bibi-fans rundt om i verden. Det temmelig lange essay giver ikke megen mening, hvis man (som jeg) ikke kender Bibi-bøgerne. Men det kunne selvfølgelig være et incitament til at læse dem. 

Bogen afrundes med et ganske kort uddrag af Karin Michaëlis’ Den farlige alder, hvori hun på kontroversiel vis for sin tid italesætter overgangsalderen. 

Selvom nogle af bogens essays er mere fængende end andre, er det overordnet set en flot udgivelse. Lækker indbinding, stort format og overskuelig opsætning. Og den nogle steder fremtrædende indforståethed viser jo egentlig blot forfatterens engagement og begejstring for Karin Michaëlis.

Jagten på det gode menneske
Udgivet af Politikens forlag 6. marts 2020

Du kan læse mere om bogen her.

Fakta om teaterforestillingen Jagten på det gode menneske

Tekst: Julie Maj Jakobsen. Musik: Katinka Bjerregaard og Simon Ask Ladekarl. Instruktør: Anders Budde Christensen. Scenograf: Rikke Juellund. Lys: IMAgolux v. Jens Hansen. Lyd: Lasse Munk og Kevin Buster Mortensen.
Med: Meike Bahnsen, Josephine Nørring, Katinka Bjerregaard og Anders Budde Christensen.

Teaterforestillingen spiller igen på BaggårdTeatret fra efteråret.
Find mere info her.