Det er op ad bakke at være teenager. Det kan du læse om i de fleste ungdomsromaner. Men nogle forfattere er ekstra gode til at fange essensen af alle de følelser, frustrationer og fænomener, der fylder i et ungt menneskes liv.
Jeg har valgt tre ret forskellige romaner ud, som hver især giver et indblik i tre meget forskellige teenageliv. Alle tre hovedpersoner er piger. Hvilket ærger mig lidt, men jeg mangler stadig at finde tilsvarende ungdomsromaner med drenge i hovedrollerne. Så derfor starter vi her.
Spiseforstyrrelser i Anita Albers Nat
Anita Albers roman Nat handler om pigen Nathalie, der på ganske kort tid udvikler en livstruende spiseforstyrrelse.
Anita Albers fortæller historien udelukkende set fra Nathalies synsvinkel. Det er skræmmende læsning, især fordi realiteten er, at mange unge (og især piger) udvikler spiseforstyrrelser i forskellig grad.
Derfor er Nat en vigtig bog. Desværre er der lidt i tomrum i beskrivelserne af, hvad der driver Nathalie. Der mangler et indblik i, hvad der får en ellers sund og rask pige til at sulte sig selv halvt ihjel. I Anita Albers fortælling virker det lidt tilfældigt og umotiveret.
Jeg efterlyser ikke en skyldsplacering eller pegen fingre at præstationssamfund eller usunde modeidealer, men blot en lidt mere dybdegående indsigt i, hvad en ung pige i Nathalies situation tænker. Udover at hun vil være tynd.
Overordnet set, så er romanen dog fængende og læseværdig. Og selvom den er skrevet til unge og store børn fra ca. 11 år, så er der også noget at hente for voksne læsere.
Anita Albers: Nat
Udgivet af ABC Forlag 22. maj 2019
Du kan læse mere om bogen her.
Ditte Wiese skriver vedkommende ungdomsromaner
Først på sommeren læste jeg en anbefaling af Ditte Wieses Og så drukner jeg..
Jeg måtte straks på biblioteket og have fingre i den. Og så var jeg helt solgt.
Og så drukner jeg…
Ditte Wiese har en fantastisk evne til at skildre et ungdomssind og en ungdomskultur. Hovedpersonen er Josephine, der som en vaskeægte 12-tals-pige er på vej mod et tårnhøjt gennemsnit til sin studentereksamen.
Men inde bag Josephines smukke ydre hersker kaos og angst. Hun opretholder facaden med betablokkere og ren viljestyrke.
»Og jeg smiler og smiler. For så længe, jeg smiler, er der ingen, der kan se rodet i mit hoved.«
Ditte Wieses skildring af Josephine er så levende og troværdig, at man som læseren får følelsen af at kende hende. Og hun er da også en velskrevet sammensmeltning af så mange unge teenagere i nutidens præstationsræs.
Læsningen af Og så drukner jeg… gav mig blod på tanden og lyst til at udforske Ditte Wieses forfatterskab endnu mere. Så jeg måtte tilbage på biblioteket og få fat på hendes debutroman, Provinspis.
Provinspis
Selvom Ida i Provinspis er af en ganske anden støbning end Josephine, så rammer Ditte Wiese igen hovedet på sømmet.
Josephine bor i Aarhus-forstaden Risskov. Men Ida er landet midt i ingenting. Eller som hun selv beskriver det:
»Adorable Ansager. Der er 21 kilometer til Grindsted. 21 kilometer til Varde og 26 kilometer til Billund. I midten af ingenting.«
Som Josephine er Ida intelligent. Men hun keder sig. Og hun har vanskeligt ved at passe ind i det mismodige, provinsielle samfund, hun bor i. Hun drømmer om mere. Om verden. Men hun kan ikke lige tage sig sammen til at udnytte sit potentiale og få studentereksamen i hus.
Provinspis er også en fortælling om forviklede følelser, som ingen taler om, og som derfor fucker det hele op. På mange måder minder Ida mig mere om Polly fra Tag gaden tilbage (den skrev jeg om her). Jeg følte med hende, havde lyst til at guide hende, men måtte bare se hjælpeløst til, mens hun forkludrede sit liv.
Hatten af for Ditte Wiese. Jeg glæder mig til at flere ungdomsromaner fra hendes hånd!
Ditte Wiese: Provinspis
Udgivet af CarlsenPuls 4. juni 2019
Ditte Wiese: Og så drukner jeg…
Udgivet af CarlsenPuls 18. december 2017