Erlend Loe: Helvede

erlend loe helvede
[Anmeldereksemplar] 

Erlend Loes Helvede er en af mest mærkværdige læseoplevelser, jeg længe har haft. Ikke på den finurlige, overraskende vis som i hans store hit Doppler, men mere bare pudsigt.

I Helvede bliver en kvinde skilt og flytter i rækkehus med sine to børn. I haven finder hun en nedgang til Helvede – en kommercialiseret turistattraktion med entrebilletter og klippekort. Her møder hun Fanden selv, som hun indleder et forhold til.

Der er måske en dybere mening med fortællingen, som jeg har misset. Men bogen virker overordnet set mest som en sproglig leg, der handler om at finde og benytte flest mulige ord for Helvede og Satan i forskellige konstellationer og talemåder.

Men er du til Erlend Loe, så er Helvede en letlæst lille bog, som du hellere må få med. Og finder du et større budskab eller en skjult mening med historien, så del den endelig.

Erlend Loe: Helvede
Udgivet af Gyldendal 26. marts 2020

Du kan læse mere om bogen her.