[Anmeldereksemplar]
Ægteparret Manja Fie Molbæk og Kim Nørgaard har med Vil du låne min bamse, mor? skrevet den bog, de gerne selv ville have læst, da deres liv blev forandret af kritisk sygdom. Og resultatet er en personlig og rørende fortælling om en families kamp for at holde fast.
»Vi har skrevet denne bog med et formål. Ordene skal siges og deles, fordi vi kan, og fordi vi manglede dem så meget selv. Ordene og de gode historier, de virkelige historier, historierne fra helt almindelige, unge mennesker, som pludselig – som os – skal leve med og forholde sig til kritisk sygdom. Ordene er sat fri, følelserne og livet er stadig vores og sammen.« Sådan afslutter Manja Fie Molbæk og Kim Nørgaard deres personlige, rørende bog, Vil du låne min bamse, mor?
Personlig fortælling i dagbogsform
Som kun 32-årig rammes Manja Fie Molbæk – uden forvarsel – af to blodpropper i hjernen. Ikke blot er det en smertefuld og skræmmende oplevelse, men det skaber også kolossale og uigenkaldelige forandringer for Manja, hendes mand Kim og deres tre børn.
Manja og Kim klarede skærene (det er ikke en spoiler, bogen i sig selv er jo et afslørende element). De kom igennem sygdommens værste faser og har lært at leve videre sammen i deres nye tilværelse. Men vejen dertil har ikke været en dans på roser. De har kæmpet sammen og hver for sig. I Vil du låne min bamse, mor? kan man i noget der minder om dagbogsform læse om tiden fra blodpropperne ramte den 16. marts 2009 og frem.
Fortællervinklen, der markeres under titlen på hvert kapitel, skifter mellem Kim og Manja. Først får læseren indblik i den første uges tid fra Kims synsvinkel, og først derefter får vi lov at læse om Manjas oplevelse, der er fuld af smerte og forvirring. Sådan skiftes de to gennem størstedelen af bogen, før de mod slut skriver de sidste kapitler i fællesskab.
Livet efter sygdommen
Vil du låne min bamse, mor? er ikke kun en fortælling om akut sygdom og dens øjeblikkelige påvirkning på en familie. Det er i høj grad en fortælling om alt det, der følger i kølvandet på blodpropperne, der viser sig at have skadet Manjas hjerne.
Manja og Kim deler deres tanker, følelser og oplevelser om stort i småt i deres til tider helt nøgterne beskrivelser af hændelsesforløbene. Som i Manjas kapitel, hvor hun beskriver, hvordan hun “dumper” i disciplinen at tilberede spaghetti og kødsovs. Handlinger, der før var helt rutineprægede, bliver pludseligt til uoverskuelige udfordringer, som det kræver al Manjas fokus og energi at løse.
Vil du låne min bamse, mor? er en meget personlig bog, der ikke tegner et glansbillede af sygdomsforløbet. Men netop derfor er den så vigtig. Manja og Kim fortæller en historie, som andre familier i lignende situationer – uanset om det handler om blodpropper eller andre livsændrende sygdomme – vil kunne finde en eller anden form for trøst i.
Jeg var personligt så heldig, at jeg fik lov at læse bogen allerede, da den stadig var på manuskriptstadiet. Jeg blev helt fanget af historien. For selvom det måske ikke er stor litteratur, så er bogen noget mere bedre. Det er en sand og personlig fortælling, som man kan spejle sig i, blive berørt af og lære noget ved at læse.
Manja Fie Molbæk og Kim Nørgaard: Vil du låne min bamse, mor?
Udgivet på Mellemgaard i december 2020.