[Anmeldereksemplar]
Betina Birkkjær og Zarah Juuls billedbog Monsterbange er en fin og lidt uhyggelig højtlæsningsbog. Men uhyggelig på den gode måde, hvor det ender godt til sidst.
Barnet i Monsterbange er bange for mørke og for det monster, som helt sikkert bor oppe på loftet. Et monster med sylespidse, der garanteret er i fuld gang med at bygge en børnefælde.
Bange for monstre eller bare monsterbange?
Mor er sikker på, at der ikke er noget monster på loftet. Men mor forstår ikke noget. Hun forstår ikke, at mørket på børneværelset om natten er så skræmmende, at det er en umulig opgave at tænde for lyset. Hun forstår ikke, at vejen ind til mors seng om natten er uoverstigeligt lang. Og hun forstår slet ikke, hvorfor barnet ikke bare går med op på loftet og ser, at der ikke er noget monster.
»Om natten kan jeg høre det pusle i det hjerne hvor jeg har mine farveblyanter. Jeg er sikker på, at monstret tegner en tegning af mig, hvor jeg er virkelig grim. Jeg tør ikke løbe ind til mor. Jeg tør heller ikke åbne munden og råbe. Jeg tør knap nok trække vejret.«
Betina Birkkjær får i Monsterbange virkelig fint sat ord på, hvordan det føles at være barn og være lille og være bange. Især angsten for det ukendte. Det, som man kun kan fantasere om. Og Zarah Juuls næsten farveløse illustrationer passer perfekt til historien, der heldigvis ender godt.
Betina Birkjær: Monsterbange
Illustreret af Zarah Juul
Udgivet af Jensen & Dalgaard 20. marts 2021