Da jeg var barn læste jeg en del af Enid Blytons bøger om De 5. Jeg så også en masse forskellige filmatiseringer af historierne om de fire seje børn og hunden, der klarer den ene seje udfordring efter den anden. Og jeg var vild med dem.
Enid Blytons historier bliver på samme tid meget tidstypiske og gammeldags (de er jo skrevet i 1940’er, hvor tiden var en anden og børn måtte klare sig selv), men alligevel ret velfungerende som børnekrimier.
Der er action og historiefortælling samlet i en enkelt lille bog. Og i forlaget Carlsens nye udgaver, er det mest altmodishe fjernet. Sproget er opdateret og udtrykket på forsiden er helt nyt, frisk og farvestrålende, så det kan tiltale børn langt bedre end de gamle, støvede udgaver.