Katastrofen sker i pausen er titlen på sæsonens præsentationsforestilling fra Den Danske Scenekunstskole i Aarhus, hvor publikum kan stifte bekendtskab med såvel dramatikerstuderende som det hold skuespillerelever, der bliver færdiguddannede til sommer efter den nye ordning, som forkorter uddannelsen til kun tre år.
Som en spoiler kan jeg fortælle, at der (heldigvis) intet skete i pausen. Ikke noget synligt i hvert fald… Men titlen er alligevel spot on som samlebetegnelse for de to enaktere.
Før og efter katastrofen
Katastrofen sker i pausen består nemlig af to små enaktere skrevet af dramatikerstuderende fra Den Danske Scenekunstskole: Nanna Plechinger Tychsens Mordet på Gulveig og Anna Skov Jensens Den røde ørken.
Begge tekster kredser om den nordiske mytologi og de oldnordiske sagaer, mens de alligevel finder sted i den moderne verden iscenesat i Karin Billes virkelig vellykkede og stemningsfulde scenografi.
Mixet mellem moderne stil og den nordiske mytologi ligger godt i tråd med de trends, der har præget litteraturen de senere år.
Grådighed og Ragnarok
Mordet på Gulveig er en humoristisk, vestjysk western, hvor grådigheden er så fremherskende at kaos uværgeligt må dukke op. En enkelt virksomhed ejer hele byen bortset fra en enkelt parkeringsplads.
Balder er den ambitiøse CEO for Odin & Søn, som virksomheden hedder, og mens den blinde Høder er hans højre hånd, er Loke hans CCO – hende der løser problemerne.
Men som i mytologien gør Loke sjældent det lovede. I stedet igangsættes en række begivenheder, der til sidst fører til den totale opløsning og kaos.
Ledsaget af Anton Basts funky lydbillede og lyden af en knitrende ild, der spreder sig hastigt over hele byen, blæser Loke lystigt i Heimdals trompet (hans horn, der ifølge mytologien varsler Ragnaroks komme).
Og så cirka der var der pause…
Postapokalyptisk sandørken
Så ja, selvom der ikke skete noget synligt i pausen, så var den virkelighed, der ventede på scenen efter pausen en ganske anden.
Den røde ørken er en postapokalyptisk og temmelig dystopisk fremtidsversion, hvor en lille flok mennesker lever isoleret i en endeløs og gold sandørken. Katastrofen skete i pausen.
For publikum er det først lidt svært at slippe den lattermilde stemning fra den første enakter. Men selvom der er morsomme elementer, så er det her en noget mere dyster saga, der berettes.
Igen trækkes der tråde til det gamle nordiske. Med en blind seerske, en omvandrende historiefortæller og oldnordisk klingende navne.
Som en anden skabelsesberetning – eller måske nærmere opbyggelsen af en ny Edens Have på jord – skal den lille flok finde fodfæste, finde deres roller og genopbygge den verden, der er gået under. Ikke mindst i form af det dyre- og planteliv, som er helt forsvundet. Og med de indbyrdes kampe, det medfører…
Et blik ind i fremtiden
Som altid er disse præsentationsforestillinger et lille blik ind i fremtiden. Mia Lipschitz får gennem sin instruktion trukket flere forskellige sider af de enkelte skuespillere frem. Og med kontrasterne, der er til stede i de to dramatikeres tekster, får publikum både en fornemmelse af hver deres stemme, og mulighed for at opleve hver af skuespillerne fra afgangsholdet i to forskellige roller.
Med fare for at lyde markant ældre end jeg faktisk er, så var det på mange punkter som at se Bent Mejding, Ellen Hillingsøe og måske Sidse Babett Knudsen. Blot i yngre udgaver, der matcher den nutidige scenekunst ret så fint.
Der er dog ingen tvivl om, at såvel de syv medvirkende skuespillere som dramatikerne bag forestillingen har deres helt egne stemmer – deres unikke personligheder – at bidrage med til fremtidens danske scenekunst.
Katastrofen sker i pausen
Tekster: Anna Skov Jensen og Nanna Plechinger Tychsen. Instruktør: Mia Lipschitz. Scenograf: Karin Bille. Lys: Kasper Daugberg. Lyd: Anton Bast. Koreograf: Kasper Daugaard Poulsen. Med: Magnus Haugaard, Roberta Hilarius Reichardt, Frederik Mansø, Josephine Reumert Grau, Marta Holm, Mathias Bøgelund og Christoffer Hvidberg Rønje.
Spiller på Stiklingen på Aarhus Teater til 8. juni.