Til dette års Aprilfestival med børneteater i Hjørring var der især to, noverbale forestillinger, der gjorde indtryk på mig.

Den første er Hr. Teaters CHICKS og den anden er Zangenberg Teaters Far er sur. Jeg har skrevet et par linjer om dem begge her.

CHICKS

I en stor trækasse midt på det tomme scenegulv sidder to burhøns og titter ud gennem tremmerne. Eller faktisk er det to kvinder forklædt som høns. Men selvom de blot er iført tætsiddende, beige heldrager med enkelte påklistrede, hvide fjer hist og her, samt et næb og en fin fjerprydshale, så er der ingen tvivl. Det er to høns!

Ida Kenskov og Camilla Maike Juul leverer det mest overbevisende kropssprog. Først mens de sidder sammenkrøbne i den alt for lille kasse, hvor de i staccato-gentagelser drejer hovederne fra side til side. Lægger hovederne på skrå. Retter dem op igen. Som høns, der fordriver tiden i en uforanderlig uendelighed.

Burhøns i det fri

De kunne sikkert have fortsat sådan, hvis ikke den ene side i kassen var gået løs og var væltet. Og her begynder fortællingen for alvor. For hvordan reagerer to burhøns, når verden pludselig ligger åben for deres fødder. Bogstaveligt talt. Når de kan træde ud af kassen, ud i verden.

Det er denne ordløse fortælling, Hr. Teater leverer i CHICKS.

Forestillingen er virkelig velinstrueret af Thomas Malling, der har holdt det helt enkelt og ikke ladet sig rive med af unødige rekvisitter eller for mange fortælleelementer. Der er blot overbevisende hønsekropssprog og masser af morsomme påfund med skraben i jorden, æglægning og flyveforsøg.

Selvom der ikke ytres ord, men kun kaglen i forskellige styrker, så kan vi alle sammen tydeligt se og høre, at det også er en historie om venskab. Alene måden og tonefaldet i en kaglen kan udtrykke et frustreret »gå din vej«. Og det er ganske enkelt en fornøjelse at opleve denne type børneteater.

CHICKS
Hr. Teater. Instruktør: Thomas Malling. Lys: Kian Larsen. Komponist: Christian Balvig. Medvirkende: Ida Kenskov og Camilla Maike Juul.

Du kan læse mere om CHICKS lige her, hvor du også finder en oversigt over offentlige forestillinger.

Far er sur

Sidste år havde Zangenbergs Teater premiere på forestillingen Far er sur. Det er en sød, dagligdags historie, som både voksne og børn kan relatere til.

Far, der spilles af Christopher Lillman, kommer hjem. Han har haft en dårlig dag. Og han er sur.

Hans datter gør sit ypperste for at muntre ham op. Hun tyr til alt fra rødvin og smøger til lagkage, ostemad og avis for at hæve hans humør en tand eller to.

Badutspring og tegneseriestil

Emma Silja Sångren ser rødkindet og sund ud med sine fletninger og barnlige, røde forklædekjole. Hendes badutspring for at gøre faren glad får – om ikke andet – alle blandt publikum til at trække på smilebåndet.

I Far er sur er især også Maren Birkbøll Auzias’ enkle scenografi værd at bemærke. Med en ternet bagvæg, der mest ligner et forstørret stykke ternet papir, og en række rekvisitter, der er lige så tegneserieagtige i deres udtryk, rammes historien fint og forståeligt ind.

Far er sur
Forfatter: Philip Ytournel. Instruktør: Sofie Pallesen. Komponist: Thomas Dinesen. Scenografi: Maren Birkbøll Auzias. Medvirkende: Christopher Lillman og Emma Silja Sångren.

Du kan læse om Far er sur her.

Børneteater er også for voksne

Begge forestillinger er henvendt til børn fra ca. 4 år. Og selvom der står en øvre aldersgrænse i beskrivelserne, så vil jeg vove den påstand, at man aldrig bliver for gammel til at synes, disse to er sjove. Tværtimod.

Især CHICKS var overraskende morsom og latterfremkaldende fra start til slut, hvor Far er sur mere var en sød og genkendelig fortælling med en masse morsomme påfund.

Det er dog vigtigt at understrege, at børneteater også kan være en stor oplevelse og en fornøjelse, når man er blevet voksen.