[pressebillet fra Teatret Svalegangen]
Det lyder som et oxymoron, når man sætter ‘underholdende’ og ‘kræft’ i samme sætning. Men ikke desto mindre er Per Smedegaards iscenesættelse af amerikanske Jeff Metcalfs cancer-monolog, En lille smule ubehagoverordnet set ret sjov.
Holger Østergaard er nærværende i rollen som den prostatakræftramte Frank. Emnet er relevant og formen er afvæbnende (næsten med karakter af stand up), så vi ser bort fra, at oplevelsen bliver lidt for langtrukken og godt kunne have fået barberet en halv time af.
Monolog, foredrag eller standup?
Formen på monologen er her ret interessant. Holger Østergaard træder ind på scenen mens lyset i salen stadig er tændt og publikum i gang med at finde deres pladser. Han lægger nogle notesbøger fra sig, retter lidt på dem og vandrer frem og tilbage foran bordet og de tre stole, som foruden tre hvide hospitalsskærme udgør forestillingens enkle scenografi.
Det føles som tiden umiddelbart før en forelæsning skal begynde. En underviser eller foredragsholder, der gør sig klar til at møde sit publikum. Og det er da også sådan, det hele sættes i gang.
Holger Østergaard vender sig mod publikum, præsenterer sig som Frank Fjordby og siger »det er med en lille smule ubehag, at jeg står her foran jer i dag«.
Rammen er sat, illusionen bygget op, monologen kan begynde. Og En lille smule ubehag forbliver en sjov blanding af noget, der ligner et personligt foredrag om et sygdomsforløb, et standup-show med platte vittigheder og små scener med dialog fremført af kun en enkelt skuespiller, der skifter stemme som en anden tegnefilmsdubber.
Lidt som alle mænd
Holger Østergaard er velvalgt og underholdende som Frank Fjordby. Han svinger mellem at være afdæmpet og råbende, eftertænksom og udadreagerende. Fuld af forskellige følelser, som det må forventes hos en kræftpatient. Han er på mange måder lidt som alle mænd. Og alligevel helt sin egen.
Han henvender sig direkte til publikum. »Det kender du godt, ikke?« og inddrager os som en del af sin fortælling. Når stemningen bliver lidt for tung, afbryder han sig selv. »Det bliver lidt for intenst det her. Skal vi ikke lige have et par vittigheder?«
Og det fungerer faktisk fint med skiftene mellem kræftfortællingen med alle de svære emner og ubehagelig dele og de lette humoristiske indslag. Der bliver sat ord på en masse.
Vi føler nok alle indimellem en lille smule ubehag – for at blive i forestillingens egen jargon – men midt i al morskaben udsendes også en bøn til alle mænd om at huske de årlige lægetjek.
Der sættes fokus på alle de mange grænseoverskridende undersøgelser, som patienter må igennem, på de mange bivirkninger, kræftbehandlinger kan medføre, og i det hele taget på mange af de facetter af sygdommen, vi normalt ikke taler om.
En lille smule ubehag er morsom og relevant, men også lidt for langtrukken med lidt for meget, der bliver skåret ud i pap eller gentaget. Dermed ikke sagt, at det ikke er en seværdig forestilling. Det er det – for både mænd og kvinder. Kræftramte eller ej.
En lille smule ubehag
Tekst: Jeff Metcalf. Instruktion: Per Smedegaard. Med: Holger Østergaard. Lys: Henrik Sloth. Lyd: Anton Bast.
Spiller på Teatret Svalegangen til 13. april.