I starten af juni måned var jeg på besøg på min gamle folkeskole. Sammen med en flok af mine gamle klassekammerater. Vi fik en rundvisning på skolen. Og vigtigst af alt (for mig), så vi det gamle skolebibliotek.

Hvor det hele begyndte

Allerede dengang i skoletiden, da vi netop var begyndt at kunne læse “rigtige” bøger selv, var min veninde og jeg vilde med Phyllis Reynolds Naylors bøger om pigerne Lynn og Mus – og ikke mindst heksen.

Så på gensynsdagen – så snart døren blev åbnet til biblioteket – skulle vi lige tjekke, om bøgerne stadig stod på hylden. Det gjorde de. De tre første i hvert fald.

Samme udgaver, samme bøger (samme veninde). Måske lidt mere slidte (altså bøgerne), men stadig lige gode. Det var så afgjort et glædeligt gensyn.

Jeg håber bare, at bøgerne stadig bliver læst af skoleeleverne i dag også. For – som jeg konstaterede sidste år (her) – fortællingerne om heksen og pigerne holder så afgjort stadig.

Fra skolebiblioteket til resten af verden

Der er løbet meget vand under broen siden jeg gik i folkeskole. Og der er blevet læst mange bøger siden dengang også.

Men det var altså en ganske særlig oplevelse at være tilbage på det sted, hvor det hele startede. Kærligheden til historierne og glæden ved at forsvinde ind i litteraturens forunderlige verden. For mig går det aldrig af mode.

Hver dag tænker jeg også over, hvordan jeg bedst muligt giver de mange, fortryllende oplevelser videre til mine egne børn. Heldigvis er de også glade for biblioteker. Og vi slæber altid bøger med hjem i stakkevis. Så et eller andet må jeg jo gøre rigtigt.