[anmeldereksemplar fra Vilde Dyr]

“Det er en fin rimebog. Næsten som et digt”, sagde min datter, da vi havde læst Birgitte Krogsbølls nye børnebog, Jalle og krabben. 

Og det er faktisk meget sigende. For Birgitte Krogsbølls “fortid” som digter fornægter sig bestemt ikke i historien om Jalle.

Rytmisk og musisk

I Jalle og krabben er drengen Jalle en tur på stranden. Alene med sig selv og sine tanker. Han synger for sig selv og leder efter et sted, hvor han kan snuppe en lur og spise sin madpakke.

Sproget i historien er rytmisk – næsten musisk – i sin form. Nogle steder er den på vers – f.eks. når Jalle synger for sig selv. Men også hans tanker har en fin rytme over sig.

“Der var
sten og grus
og tang og ting
og sand og dyr og planter”

Selvom der måske er en anelse mere tekst i Jalle og krabben end i f.eks. bøgerne om Totte og Lotte, som nok passer til nogenlunde samme aldersgruppe, så glider historien og højtlæsning let frem.

Smådyr og sjove detaljer

Lena Nicolajsen har illustreret Birgitte Krogsbølls fortælling med de fineste tegninger i pastelfarver, som matcher sproget.

Lidt sand, lidt vand og en masse hvidt papir. Og så er der enkelte sider, hvor det vrimler med detaljer.

Bl.a. er der et ret fantastisk opslag (helt uden ord) hvor Jalle kigger ned i en sko. En sko fuld af mylder og liv fra de mange krabber, der bor der. På tegningen laver de mad, spiller bordfodbold, spiller bold og meget andet. Og det er både finurligt og sætter gang i barnets fantasi.

Jalle og krabben er en fin, helstøbt bog. Sproget veksler i en fin balance mellem fortællende og det mere poetiske. Så lad krabbens sidste ord (ja, den siger noget) understrege fortællingens stil:

“Ølsepølse pastaklo
Hovsa velbevæsen
Jeg må løbe bastasko
Tak for tur på næsen!

 

Birgitte Krogsbøll: Jalle og krabben
Udgivet af forlaget Vilde Dyr 12. maj 2018