[anmeldereksemplar fra Forlaget Spring]
Jeg har altid været glad for noveller. Både fordi de er hurtigt læste og jeg derfor ikke behøver bryde en historie op, men også fordi formatet tvinger forfatteren (med mindre man lige er Stephen King – og han er undskyldt på forhånd) til at fatte sig i korthed.
Fortællinger om udødelighed
Forlaget Spring har netop udgivet Kira Dreyer Messells bogdebut, som er en ret interessant novellesamling.
Skibbruden – og andre fortællinger om udødelighed er titlen. Og i sig selv fortæller den ikke særligt meget om, hvilken fin læseoplevelse, der venter. Jeg var i hvert fald ikke forberedt på den til tider dystre og temmelig surrealistiske stemning, som Kira Dreyer Messell bygger op gennem sine ni korte historier.
Den første novelle, Dukkehuset, tog lynhurtigt en meget syret drejning, som først mindede mig (med omvendt fortegn) om kæmpebarnet, Lillebror i Lars von Triers Riget – og siden blev en underlig og ret uhyggelig udgave af H.C. Andersens Tommelise-fortælling.
Magisk og til tider surrealistisk
Kira Dreyer Messells noveller har alle det magiske og/eller surrealistiske til fælles. Der er særegne, levende skovvæsner og festmåltider for de døde, der er marionetdukker med egne, selvstændige tanker, havfruer og en dansende pige med abeansigt. Kort sagt lidt af hvert.
Historierne er eksotiske. De udspiller sig i lande langt fra kolde, grå Danmark. Navnene og stederne klinger asiatiske – ligesom de mange sagn og den overtro, de tydeligvis er inspireret af.
Alle novellerne er fulde af overtro.
”Gravide kvinder bør aldrig se vilde dyr i øjnene.”
står der i novellen “Monkey Girl”. Hvorfor skulle pigen ellers være blevet født med et abeansigt? Moderen bærer hele skylden på sine skuldre. Sådan tænker hun i hvert fald, for det siger overtroen.
Levende og elegant sprog
Novellerne i Skibbruden er af den fineste slags. Ingen indledning, ingen reelle afslutninger. Som små nedslag tilfældige steder midt i forskellige livsforløb. Og det er meget elegant udført.
Især novellen “Jagt” gjorde et stærkt indtryk. En absurd og ret fantastisk skildring af en tysk konservators forhold til en sort panter. En panter, som han vel at mærke skal udstoppe, men som i stedet kommer til at indtage og udfylde hans liv – inkl. det tomrum, som ekskæresten har efterladt.
Formalin lugter ikke. Men blod lugter af tungen på en lygtepæl og jordslået tøj.”
Helt nøgternt uden stillingtagen beskrives tanker og overvejelser i en hverdag med et enormt rovdyr i en lille lejlighed på første sal. Og et helt igennem unormalt forhold mellem mand og dyr.
Kira Dreyer Messells sprog er beskrivende og finurligt. Læseren føler, lugter, sanser og oplever frem for blot at læse.
Kira Dreyer Messell: Skibbruden – og andre fortællinger om udødelighed
Udgivet på Forlaget Spring 12. april 2018
Du kan læse mere om bogen her.