Jeg har et svagt punkt, når det kommer til historier om vikinger og/eller mytologier. Og jeg elsker at læse romaner, hvor jeg samtidig lærer noget om virkelige historiske begivenheder eller måder at leve på.
I Erik Juul Clausens bog Frejdis Eriksdottir er der lidt af det hele. Fortællingen, som bygger på virkelige sagaer om Erik den Rødes datter, Frejdis, tegner et billede af en ung kvinde, som atypisk for sin tid, ønskede mere af livet end blot at holde hus og føde børn.
Frejdis Eriksdottir
Fortællingen om Frejdis begynder, da hun er en ganske ung pige på Island. Hvor hun færdes omkring med sin yngre halvbror, Leif – som siden får tilnavnet den lykkelige. Hvordan hun bevidner sin fars drab på en nabo og hans deraffølgende forvisning.
Frejdis er ikke blot en almindelige pige. Hun vil lære at bruge våben og list – og begge dele med held.
Frejdis Eriksdottir følger sin far i hans landsforvisning og videre ind i den næste. Erik den Rødes temperament er ustyrligt, og man fornemmer, at den ligeledes rødhårede Frejdis ikke kun har arvet hans hårfarve.
Historisk indsigt
Der er ingen tvivl om, at Erik Juul Clausen ikke fornægter sin journalistiske baggrund, når han skriver om historiske personer og begivenheder. Der ligger en tydelig research bag hele fortællingen, hvor læseren både kan lære om vikingetidens skikke, hvordan klæderne blev udformet samt hvilke urter, man spiste.
Bogen om Frejdis Eriksdottir har ikke travlt. Historien fortælles i et roligt tempo, der giver alle detaljerne den plads, de har brug for. For Frejdis’ udvikling og læringskurve underbygges af hendes møder med forskellige mennesker. Fra Didrik Tysker, der lærer hende at læse til den irske munk og eneboer, som hun ved et tilfælde støder på i de islandske bjerge, som forklarer hende om stjernerne og ikke mindst, at jorden er rund.
Frejdis er ud af en mildest talt berømt familie. Og hun er for de fleste sikkert ganske ukendt modsat hendes far og lillebror. Men Erik Juul Clausen underbygger sin fortælling med henvisninger til to forskellige sagaer, der begge beskriver Frejdis. Godt nok på meget forskellig vis, men alligevel.
Der hersker dog ingen tvivl om, at Erik Juul Clausen i sin fortælling har fremstillet Frejdis Eriksdottir i et noget blidere og renere lys end de to sagaer, hvoraf hun i den ene bl.a. beskrives som “begærlig, misundelig, hovmodig og forbryderisk”.
Men hvem ville have haft lyst til at læse om sådan en kvinde?
Frejdis Eriksdottir er et oplagt læsevalg for den unge, der er nysgerrig på historien og interesserer sig for vikingetiden. Den kan på nogle punkter sammenlignes med Frans G. Bengtssons bøger om Røde Orm. Men Frejdis Eriksddottir er noget kortere og lettere læst. Så måske skal interesserede starte her og siden kaste sig over Bengtssons læsværdige men temmelig lange roman.
Erik Juul Clausen: Frejdis Eriksdottir – opdagelsesrejsende i vikingetiden
Udgivet af Palatium Books 21. december 2017
Du kan læse mere om bogen her.