I 2007 debuterede Mikkel Birkegaard som forfatter med romanen, Libri di Luca. Det er allerede ti år siden nu, men fortællingen fascinerer mig stadig.

Ordets magt

Libri di Luca handler om advokaten Jon Campelli, hans nyligt afdøde far, Luca Campellis boghandel og ikke mindst det hemmelige fællesskab, som faren var en del af.

Den unge Campelli interesserer sig ikke for gamle bøger, som hans far gjorde. Og han havde faktisk helt afbrudt kontakten med faren. Så da den gamle Luca dør og Jon arver hans antikvariske boghandel, tager Jon Campellis liv en uventet og temmelig actionpacked drejning.

Fortællingen er stort tænkt og i mine øjne særdeles veludført. Det er på samme tid en hyldest til litteraturen og dens betydning samt en grufuld fortælling om mennesker, der udnytter deres gaver til egen vinding og fuldstændigt hensynløst jagter deres mål.

Stereotyper og total nedsmeltning

I virkeligheden er Libri di Luca en bog fuld af stereotyper: Den karrierefokuserede advokat, den småkriminelle invandrer, en ond, magtsyg leder, den unge, smukke kvinde osv.

Og hen mod bogens slutning går universet (næsten bogstaveligt talt) helt i opløsning. Der skal ikke spoiles for meget her – hvis du nu ikke har læst bogen endnu. Men slutningen er som forventet, bare ti gange vildere. Det kunne have været rædsomt, men det er det ikke.

Libri di Luca er én af de bøger, som jeg faktisk har læst flere gange. Det er ganske enkelt noget voldsomt fascinerende ved hele ideen om, at nogle mennesker har et særligt talent, så de kan påvirke alle omkring sig blot ved at læse en tekst højt.

For litteraturen er jo magisk. Den kan noget helt særligt. Mikkel Birkegaard har bare taget det hele skridtet videre.

 

Mikkel Birkegaard: Libri di Luca
Udgivet af Lindhardt og Ringhof i 2007.