[Sponsoreret / pressebillet fra Aarhus Teater]

I går aftes havde jeg fornøjelsen af at opleve premieren på Aarhus Teaters nye teaterkoncert, Lyden af de skuldre vi står på.

Jeg har sjældent været begejstret for en teaterkoncert, så jeg var spændt på, om denne version kunne gøre det bedre.

Lyden af de skuldre vi står på

Hvis du elsker de smukke, gamle, danske sange som Solen er så rød mor eller Du danske sommer, må du endelig ikke lade dig skræmme væk af, at Aarhus Teater har lanceret den nye teaterkoncert som et remix af den danske sangskat.

For ja, Lyden af de skuldre vi står på byder ikke på den traditionelle udgave af de gamle folkeviser og sange. Men den griber ind i essensen af dem og bringer dem frem til i dag i nye, fine versioner i Nicolei Fabers overraskende velkomponerede iscenesættelse.

Succesfuldt musikalsk samarbejde

Remixet og det endelige musikalske arrangement af sangene er sket i et samarbejde mellem Simon Kvamm, Anders Boll og Marie Koldkjær Højlund. Sidstnævnte står selv “på scenen” som musiker sammen med Esben Inglev.

Musikerne er placeret i de to loger tættest på scenen. Herfra kan de både se scenen og publikum – som også kan se dem. Og er du ikke vaks nok til selv at få øje på dem fra start, så vil de mange lys foran dem hurtigt lede din opmærksomhed i den rigtige retning.

Det fungerer super godt. For det ville jo ikke have været en rigtig koncert, hvis ikke musikernes engagement og musikalske kunnen havde været synlig. Især når de udstråler så megen begejstring for musikken, som disse to gør.

Ekspressivt og finurligt

Marluze da Cruz har både stået for koreografien i Lyden af de skuldre vi står på og medvirker også i selve forestillingen.

Selvom teaterkoncerten leverer højt niveau fra første scene, så er det alligevel som om energien får et ekstra nøk op, når da Cruz dukker op på scenen til slutningen af sangen Mørk er november. Iklædt nude dansedragt og en kæmpemæssig blomsterhjelm overtager hun scenen.

Og på finurlig vis skifter sangen til en virkelig velorkestreret version af Du danske sommer, som meget passende akkompagneres af lyden af regnvejr og dans med paraplyer.

I det hele taget er alle sangene i Lyden af de skuldre vi står på ganske fint afstemte. Christian Albrechtsens scenografi og kostumer forstærker sangenes udtryk i deres nye, moderne form.

Fin balance mellem stort og småt

Oplevelserne skifter forestillingen igennem. Fra larmende, højlydt til helt enkelt og stille. Fra råbende til ganske fint. Fra sært til smukt.

Fra en støjende, rockversion af Tunge mørke natteskyer med Jakob Madsen Kvols, der råber “så lad mig være” til den anden ende af spektret hvor vi finder en smuk og lidt skæv duet mellem operasanger Lisbeth Balslev og Arian Kashef i deres version af folkevisen, Agnete og havmanden.

Mette Døssing står alene på scenen gennem hele Sorrig og glæde de vandre til hobe mens stemningen skifter fra let til voldsomt trykkende. Også i bogstaveligste forstand eftersom hun langsomt tvinges i knæ af en overdimensioneret discokugle, til hun ligger fladt ned på gulvet. Det er ikke bare sjovt tænkt. Det fungerer også i praksis på scenen.

Der er i det hele taget skabt en optimal balance mellem med- og modspil til musikken i såvel skuespillernes udtryk, som i Mathias Herslands vellykkede lysdesign. Intet virker overflødigt eller unødigt. Det er ganske enkelt en seværdig og helstøbt teaterkoncert.

Lyden af de skuldre vi står på. Iscenesættelse: Nicolei Faber. Scenografi: Christian Albrechtsen. Koreografi: Marluze da Crauz. Lys: Mathias Hersland. Lyd: Lars Gaard. Remix og arrangement: Simon Kvamm, Anders Boll og Marie Koldkjær Højlund.
Medvirkende: Mette Døssing, Marie Marscher, Jakob Madsen Kvols, Anders Baggesen, Mikkel Becker Hilgart, Lisbeth Balslev, Marluze da Cruz, Arian Kashef samt Aarhus Teaters kor. Musikere: Marie Koldkjær og Esben Inglev.
Spiller på Aarhus Teaters Store Scene til 30. september 2017.

Læs mere om forestillingen her.

 

Den alternative anmeldelse

Ifm. Gentænk Kulturjournalistik har jeg naturligvis også lavet en alternativ anmeldelse af forestillingen.

Denne gang har jeg kastet mig ud i en festsang. Det var jo oplagt. Du kan nok bedre læse den her: Festsang – Lyden af de skuldre vi står på.

Og får du lyst til at synge den, så kan du finde en instrumental version lige her.

God fornøjelse!