Jeg har netop færdiggjort læsningen af Bent Hallers roman, Silke – en forvandlingshistorie. Den er skrevet til børn og unge. Og kunne også bruges til højtlæsning.
Altså en børne-/ungdomsbog, men det ændrede ikke på, at jeg undervejs i læsningen både var spændt på udfaldet af fortællingen og at jeg måtte knibe en tåre til sidst.
Silke – et ganske særligt barn
Silke er et ganske særligt barn. Hun elsker vand fra den dag hun bliver født og vil helst bade uafbrudt. Silke døjer med voldsom allergi. Næsten som var hun allergisk overfor verden.
“- Hvad er dog det? mumlede Silke. – Hvad er det jeg kan høre?
Moster Olga tog konkylien og holdt den op til øret.
– Det er havet, sagde hun.
– Havet, mumlede Silke og blev fjern og meget blå i øjenene.”
Det er tydeligt fra bogens første side, at den lille pige Silke har en ganske særlig tilknytning til havet. Alligevel er hun 6 år, før hun det havet for første gang. Det hav, hvor hun blev undfanget i sin tid
At finde hjem
I havet finder Silke sit virkelige element. Det er en fin, fin fortælling om en lille pige, der stoler fuldt og fast på sit instinkt. Og som gør det, der er rigtigt for hende – også selvom det betyder ofre undervejs.
“Silke gik ind mellem klitterne og hørte hvordan havet kaldte og kaldte. Det holdt jo aldrig op med at kalde, ikke før hun dykkede og begyndte at svømme.”
Forfærdelig fin og frygtelig på samme tid
Silke er en smuk og meget magisk fortælling, der på samme tid er helt forfærdelig læsning. I hvert fald for en forælder.
Men det er også en historie om ubetinget kærlighed mellem forældre og børn. For kun hvis man elsker nogen højt nok, kan man give slip.
Bent Haller har en særlig evne til at balancere mellem det realistiske og det magiske. Han har et stort bagkatalog af udgivelser – den mest kendte er nok Kaskelotternes sang (fra 1981). Og det er tydeligt for mig, at jeg må i gang med at læse flere af hans bøger.
Bogen om Silke er udgivet første gang i 1991, så jeg ved ikke, hvorfor det skulle tage mig SÅ mange år at opdage den. Men bedre sent end aldrig. For det er bestemt ikke en fortælling, jeg ville have været foruden.
Bent Haller: Silke – en forvandlingshistorie
Udgivet på Høst & Søn i 1991
hej jeg er 11 år. jeg har også læst silke i skolen, og jeg syntes at den var fantastisk og meget sørgelig på samme tid. jeg flækkede også nogle tårer en gang i mellem.
Hej Alma. Præcis sådan havde jeg det også. Fantastisk og sørgelig på samme tid! Kh. Trine